|
There are no translations available. Begrænset billetantal
Der er altså god grund til at købe billet, så snart du har besluttet dig, for det er ikke sikkert, at muligheden stadig er der, næste gang du tænker på det.
Unummererede pladser
Vær venligst opmærksom på, at pladserne i Slotskirken er unummerede, og at det derfor kan betale sig at ankomme i god tid, hvis man ønsker sig en bestemt placering i forhold til de optrædende. Vi åbner dog af hensyn til det forudgående prøvearbejde først indgangen 20 minutter før hver koncerts begyndelse, og der lukkes for adgang efter den første koncerts afslutning og frem til kl. 20.40.
De(n) forreste række(r) i midtersektionen vil dog være reserveret de koncertgæster, som enten har partoutkort eller har købt vort særtilbud, som omfatter begge dagens koncerter og et måltid på Café Kronen.
Parkering og fodtøj
Al parkering finder sted uden for selve slotsområdet. Du skal altså regne med at gå det sidste stykke ind over den ydre voldgrav. Når du har passeret Kronværksporten, går du til venstre langs den indre voldgrav. Her passerer du Café Kronen og fortsætter til højre for derefter at passere den korte bro over graven og gå videre gennem hovedporten ind i slotsgården, hvorfra der er adgang til Slotskirken.
På grund af den ujævne stenbelægning fraråder vi brug af højhælede sko med tynde hæle.
Bedre forberedt til koncerten
Vil du gerne vide mere om den danske musik på dette års festival, finder du hjælp her, når det gælder Carl Nielsen, og her for Per Nørgårds vedkommende. |